Har du nogensinde lagt mærke til, hvordan din krop reagerer i pressede situationer? Når en kollega udfordrer dig til mødet, en kunde klager over servicen, eller stemningen i rummet pludselig skifter. Måske bliver dine kinder varme, dit hjerte begynder at slå hurtigere, eller dine hænder bliver kolde.
”Ja, det forslag, du kommer med, har jeg virkelig svært ved at tage seriøst.” Nej, sagde han virkelig det?! Jeg er inviteret som professionel konsulent for at give et bud på en vanskelig situation, og så siger mellemlederen sådan. Midt under mødet, hvor kollegaer og chefen er til stede.
“Conflict is good news!”, sagde min underviser Diane Musho Hamilton tit. Formentlig i et forsøg på at opmuntre os, når diskussionen på facilitatoruddannelsen var ophedet og anspændt. “Hun er jo en mester, det kan hun sagtens sige!”, tænkte jeg med højrøde kinder og en galoperende puls.
Vores udækkede ansigt når sårbarheden bliver eksponeret. I samtalen tilbringer vi tid med de kropslige fornemmelser (som er sproget vores ældste hjernedele bruger), og med forskellige dele af personligheden, som fortæller i ord og billeder om hver sine måder at se oplevelsen på.
I dette afsnit kan du blive klogere på konflikthåndtering, følelser og nervesystemet på arbejdspladsen. Du får mere viden om: - Hvad er en konflikt egentlig - Hvorfor har vi det så svært i konflikter - Hvad er konfliktstile, hvilke er der og hvordan kan vi bruge denne viden. - Hvordan kan bevidsthed om vores energi bedre kommunikationen.
I december 2021 var jeg på besøg hos min dygtige psykologkollega Cleoh Søndergaard i podcasten: INDSIGT med Cleoh - samtaler om psykologi. Jeg talte med Cleoh om min tilgang til konflikter - at konflikter ER uanset om vi vil mærke det eller ej. I vores arbejdsfællesskaber er konfliktvillighed en nødvendighed, hvis vi skal tåle forskellighed, øve at tage og skifte perspektiv, skabe nyt samt tilgå kompleksitet med plads i mindset og sanser.
I denne samtale deler psykolog Cleoh Dharma Søndergaard sine erfaringer – både fra eget liv og fra sin terapeutiske praksis – om at styrke selvværd, at have medfølelse med sig selv og evnen til selvafgrænsning. I arbejdslivet kan vi også opleve psykisk vold, manipulation og have traumatiserende oplevelser samt være præget af de oplevelser, vi har haft i livet i øvrigt. Hvilket kan spille ind på trivsel, samarbejde, adfærd og arbejdsmiljø.
Henrik Juul er psykolog og har i 2021 udgivet bogen ”Lederskabets essens – af menneske er du kommet, til menneske skal du blive.” Citat fra indledningen af bogen: ”Som jeg ser det, skal ledere ikke klædes på til ledelse, men udvikles til ledelse, for lederskab er i høj grad noget, der skal udøves indefra. Det er ikke nok at fremtræde kompetent og tillidsvækkende. Som leder skal man være det. Til at stole på. Verden har så meget brug for ordentlige og troværdige ledere”.
Samtalen med Sofie Kempf handler om, hvordan kropsligt lederskab kan styrke fornemmelsen af stabilitet og retning i det daglige arbejde. Sofie giver flere konkrete og brugbare eksempler på, hvordan kropsligt lederskab (Embodied Leadership) kan GØRES – enten af os selv eller sammen i arbejdsfællesskabet.
I samtalen med psykolog Jolande Gröflin Corneliussen fortæller hun om, hvilken konkret betydning det har at have et humanistisk menneskesyn og tage sit professionelle afsæt i Low Arousal. Low Arousal er en pædagogisk tilgang, som er velegnet til at sænke konfliktniveau, konfrontationer og stress i arbejdet med særligt sårbare mennesker.