SELVKLOG – et arbejdsliv med intention2023-05-02T18:09:18+00:00

SELVKLOG – et arbejdsliv med intention

Lyt til Nina´s podcast:

SELVKLOG – et arbejdsliv med intention

Nina på besøg i podcasten “Lyden af nærhed”

Vores udækkede ansigt når sårbarheden bliver eksponeret. I samtalen tilbringer vi tid med de kropslige fornemmelser (som er sproget vores ældste hjernedele bruger), og med forskellige dele af personligheden, som fortæller i ord og billeder om hver sine måder at se oplevelsen på. 

Konflikter og følelser på arbejdspladsen – del 2

I dette afsnit kan du blive klogere på konflikthåndtering, følelser og nervesystemet på arbejdspladsen. Du får mere viden om: - Hvad er en konflikt egentlig - Hvorfor har vi det så svært i konflikter - Hvad er konfliktstile, hvilke er der og hvordan kan vi bruge denne viden. - Hvordan kan bevidsthed om vores energi bedre kommunikationen.

Konflikter og følelser på arbejdspladsen – del 1

I december 2021 var jeg på besøg hos min dygtige psykologkollega Cleoh Søndergaard i podcasten: INDSIGT med Cleoh - samtaler om psykologi. Jeg talte med Cleoh om min tilgang til konflikter - at konflikter ER uanset om vi vil mærke det eller ej. I vores arbejdsfællesskaber er konfliktvillighed en nødvendighed, hvis vi skal tåle forskellighed, øve at tage og skifte perspektiv, skabe nyt samt tilgå kompleksitet med plads i mindset og sanser.

Selvværd, compassion og grænser

I denne samtale deler psykolog Cleoh Dharma Søndergaard sine erfaringer – både fra eget liv og fra sin terapeutiske praksis – om at styrke selvværd, at have medfølelse med sig selv og evnen til selvafgrænsning. I arbejdslivet kan vi også opleve psykisk vold, manipulation og have traumatiserende oplevelser samt være præget af de oplevelser, vi har haft i livet i øvrigt. Hvilket kan spille ind på trivsel, samarbejde, adfærd og arbejdsmiljø.

Lederskabets essens

Henrik Juul er psykolog og har i 2021 udgivet bogen ”Lederskabets essens – af menneske er du kommet, til menneske skal du blive.” Citat fra indledningen af bogen: ”Som jeg ser det, skal ledere ikke klædes på til ledelse, men udvikles til ledelse, for lederskab er i høj grad noget, der skal udøves indefra. Det er ikke nok at fremtræde kompetent og tillidsvækkende. Som leder skal man være det. Til at stole på. Verden har så meget brug for ordentlige og troværdige ledere”.

Kropsligt lederskab

Samtalen med Sofie Kempf handler om, hvordan kropsligt lederskab kan styrke fornemmelsen af stabilitet og retning i det daglige arbejde. Sofie giver flere konkrete og brugbare eksempler på, hvordan kropsligt lederskab (Embodied Leadership) kan GØRES – enten af os selv eller sammen i arbejdsfællesskabet.

At tage ansvar er noget, vi gør sammen

I samtalen med psykolog Jolande Gröflin Corneliussen fortæller hun om, hvilken konkret betydning det har at have et humanistisk menneskesyn og tage sit professionelle afsæt i Low Arousal. Low Arousal er en pædagogisk tilgang, som er velegnet til at sænke konfliktniveau, konfrontationer og stress i arbejdet med særligt sårbare mennesker.

Krop og konflikt – en vej til kraftfuldt ligeværd

Arbejdslivet kalder på en mere nuanceret og konfliktkompetent kultur. Vi har brug for at forfine og nuancere vores evne til at stå i usikkerhed, forskellighed og uro, uden at vores krops "røgalarm" forstyrrer unødigt. I denne episode har jeg en samtale med Jukas Killemose, som er ekspert i at anvende fysisk udveksling som en måde at opøve kraftfuldt ligeværd på.

Arbejdsfællesskaber med ekstrem involvering

I dette afsnit taler jeg med arbejds- og organisationspsykolog Jacob Theilgaard om hans erfaringer med at skabe involverende beslutningsprocesser i de arbejdsfællesskaber, han samarbejder med. Jacob fortæller om, hvordan han har omsat egen livssituation og grundlæggende menneskesyn til en stærk personlig intention for sit eget arbejdsliv. I samtalen kommer vi ind på de praktiske konsekvenser af styre- og beslutningsformerne sociokrati og holokrati – og inspirationen fra kvækerbevægelsen.

Intention som boss

Eksperimentér med en "tjek ind" og "tjek ud" praksis i jeres team og gør den personligt valgte intention til Boss. At sætte en synlig intention for sig selv og dele den med kollegaerne kan styrke udvikling og fælles læring.

At spænde hjelmen – træn intentionsmusklen

I denne episode kan du høre mig reklamere for at gå på arbejde med intention. Som en måde at booste den professionelle dømme- og handlekraft – og højne oplevelsen af mening og ansvar. Men husk - det forpligter og skaber ikke nødvendigvis harmoni og lette løsninger.

Introduktion til SELVKLOG og til Nina

I denne episode får du en kort introduktion til min definition af selvklog: At forholde sig klogt til sig selv - vel at mærke "sig selv" i relation til og i udveksling med andre, kollegaerne og opgaverne. Jeg fortæller om mit formål med podcasten - at bidrage konkret og praksisrettet med metoder, begreber og øvelser til et arbejdsliv med intention, bevidsthed og mening.

Er I villige til at udfordre jeres ”vi plejer” og træde ud af komfortzonen?

Ring på +45 3033 6030 eller skriv til nina@cosma.dk for at høre nærmere.