But why?
Når jeg har valgt at arbejde med konflikter, skyldes det ikke (kun) selvpineri og hang til ubehag.
Men at jeg har lært, at spændinger og forskellighed kan bidrage til at skabe sunde, klare arbejdsfællesskaber.
Hvis vi vel at mærke tør være transparente og lydhøre og bruge spændingen som en kreativ gnist.
Dog – når rummet fyldes af anspændthed, er min første impuls stadig at lade som ingenting.
Organisationspsykolog Lotte Svalgaard kalder det Mindful undgåelse – det lille øjeblik, hvor vi gør det, vi har mærket, ‘umærket’. En fortsætlig blindhed.
Selv om vi ved, at det er bedre for os selv, vores gruppe og den opgave, vi er ved at løse, at vi handler på det, vi mærker. Interview med Lotte i Lederweb
I “Dare to Lead” skriver Brené Brown “Being clear is kind. Being unclear is unkind.”
Hun uddyber:
- Feeding people half-truths or bullsh*t to make them feel better (which is almost always about making ourselves feel more comfortable) is unkind.
- Not getting clear with a colleague about expectations because it feels too hard, yet holding them accountable or blaming them for not delivering, is unkind.
- Talking about people rather than to them is unkind.
- It’s easier than a tough conversation to say “Got it, on it” and run.
Opfordringen er tydelig – vov at træde frem og tale klart.
Lyt til hinanden og skab et læringsfællesskab, hvor I tør pege på elefanten i rummet.
Tro på, at det kan gøre en forskel, og at øvelse gør mester.