Nyhedsbrev fra d. 12. september 2024

”Ja, det forslag, du kommer med, har jeg virkelig svært ved at tage seriøst.”

Nej, sagde han virkelig det?! Jeg er inviteret som professionel konsulent for at give et bud på en vanskelig situation, og så siger mellemlederen sådan. Midt under mødet, hvor kollegaer og chefen er til stede.

Pludselig banker mit hjerte med dobbelt fart, min vejrtrækning bliver hurtigere, og det suser for ørerne. Tankerne myldrer frem: ”Hvor er det pinligt, nu virker jeg jo totalt inkompetent. Grrr, hvad bilder han sig egentlig ind – nu skal jeg vise ham. Åh nej, hvordan slipper jeg ud og hjem?”

Hvad gør en konflikt-klog egentlig i en højspændt situation, inden det eskalerer indeni?

Der er brug for damage control. Et pitstop, hvor overblik og klar dømmekraft har mulighed for at komme til, og vi kan få vores mere responsive og modne handlinger frem.

Jeg kalder det konflikt-førstehjælp.

Stands ulykken

På traditionelle førstehjælpskurser lyder første råd: Stands ulykken og skab sikkerhed, så hverken jeg eller andre kommer yderligere til skade.

En person, der ligger midt på vejen med biler susende omkring sig, skal som det første flyttes hen til et sikkert sted, inden anden førstehjælp kan igangsættes. På samme måde skal jeg starte med at skabe sikkerhed i mit eget system, så de ”susende biler” i mit nervesystem ikke skaber en større ulykke.

I min situation var den såkaldte ulykke, at jeg risikerede at reagere med affekt, da min normalt klare dømmekraft blev sløret. Stemningen indeni mig blev anspændt, og jeg blev både vred og kom til at tvivle på mig selv. Min realitetssans og mine tolkninger af situationen kørte løs i drama-mode.

Hvis jeg ikke får skabt sikkerhed i mit eget system, vil jeg blive ved med at reagere ud fra affekt og upræcision, og dermed kan ulykken (= affekten, det triggede) brede sig og skabe mere ravage. Før jeg kan gå videre med det ydre arbejde – at give en klog respons på det sagte – er jeg nødt til at få mig selv mere på plads.

Nå, det er jo nemmere sagt end gjort, når den indre brandalarm bimler og bamler og sender signaler ud i krop, sind og følelser. Ikke alle indsatser er passende – man kan ikke lige lave sin yogaøvelse midt i mødelokalet eller trække vejret i en papirspose.

 

7 favoritter fra førstehjælpskassen

Jeg har samlet en liste med her-og-nu-indsatser, som jeg selv bruger. Rækkefølgen er vilkårlig – det vigtige er at vælge det, som hjælper dig og passer til konteksten. Formålet er at flytte fokus væk fra den affektive reaktion og de upræcise historier, som kører i den indre pladespiller.

Som med al anden praksis er det en fordel at være forberedt og have øvet sig i fredstid. Vælg nogle situationer, hvor øvelserne bevidst kan praktiseres, og find ud af, hvad der passer bedst til dig. Mærk, hvad førstehjælpen betyder – midt i ubehaget.

De første 6 øvelser er indre øvelser, du kan lave, uden andre opdager det (måske 😊). Den sidste øvelse er en udadvendt respons.

1. Observér din vejrtrækning

Vær med den vejrtrækning, der er lige nu, uden at lave den om. Sænk så tempoet. Gør udånding længere end indånding. Tæl 1-2-3-4 ved indånding og 1-2-3-4-5-6 ved udånding.

Notér, hvordan fokus på åndedrættet kan mildne sensationerne i kroppen.

2. Mærk jordforbindelse

Tryk roligt med hver fod, så du aktiverer fodsålen og mærker jordforbindelsen. Du kan evt. stryge og trykke med langsomme bevægelser på lårene, så du mærker dine ben og håndflader.

Mærk trækket fra tyngdekraften ned mod gulvet – lad det holde dig.

3. Afspænd din krop

Er du spændt helt op i kroppen? Mærk om din kæbe, skuldre, inderlår, hænder er spændte og lad dem løsne en smule.

Læg mærke til, om du er sunket sammen eller sidder helt fremme som en galophest, parat til start. Indstil i stedet din kropspositur til afslappet årvågen og i kontakt med situationen. Tanker og følelser kan slappe bedre af, hvis kroppen ikke er på vagt.

4. Find et fikspunkt

Lad blikket hvile nysgerrigt, åbent og undersøgende på en ting i lokalet (men undlad at kigge alt for intenst på de andre involverede).

Mens du stadig lytter til samtalen – læg så mærke til detaljer. Kig fx på vandflasken på bordet. Notér dig vanddråberne på ydersiden. Hvor fyldt er den? Hvad står den på?

Flyt derefter blikket roligt til andre ting i lokalet; maleriet på væggen, stoleryggen, papiret foran dig. Blikkets fokus kan give et anker i følelseshavet og skabe afledning fra dramahistorierne.

5. Kontakt et indre safe space

Forbered dit safe space – et indre billede, som du kan have i dit sinds lomme. Når du bliver mere og mere bekendt med det, vil det give ro og støtte og efterhånden også virke midt i en anspændt situation.

Det kan være et billede af dig og dine kære eller et ferieminde, som skaber ro, tilknytning og tillid. En fornemmelse af, at der gror rødder ud under dine fødder og ned i gulvet. Eller en position fra din bevægelsespraksis, som skaber grounding.

Mit eget safe space er, at jeg sidder stoisk på en bjergtop og mediterer, mens jeg kigger ud over havet. Det er så integreret, at jeg næsten kan dufte havet og høre mågernes skrig.

6. Brug et mantra

Hvis du har et brugbart mantra eller en støttende sætning/intention, så gentag det for dig selv i tankerne. Det skal være udsagn, som åbner for andet end det anspændte og fastlåste. Som regel skal det gentages flere gange (indeni) for at skabe modvægt til dramahistorien.

Her er eksempler på indre udsagn, som har hjulpet andre i pressede situationer:

  • Han har nok en pointe, selvom jeg ikke kan se den endnu.
  • Mine reaktioner er ok, men bestemmer ikke min respons.
  • Jeg giver slip og ser, hvad der sker.
  • Det er bare en fase.
  • This too shall pass.
  • Just another day at the office.
  • Ok, spændende – gad vide, hvad der er på spil her?
  • Nå, jeg har overlevet værre ting, dette klarer jeg også.

7. Skab en pause

Når konflikten er under opsejling, er det hensigtsmæssigt at skabe pausetid – et mellemrum til regulering.

Nogle har team- og mødeaftaler, som tager højde for dette. Fx at hvis tingene kører i ring, kan mødelederen holde en pause, hvor alle får lejlighed til at finde balancen.

Ellers kan man selv tage initiativ til det på forskellige måder:

  • Man kan købe sig tid ved at stille et spørgsmål:
    • ”Kan du uddybe det, du sagde før?”
    • ”Ok, så du siger …x og …y. Vil du sige lidt mere om …?”
    • ”Det har jeg ikke lige svar på, men vil gerne undersøge det nærmere. Hvad er du mest optaget af, at vi får afklaret?”
  • Eller sige: ”Jeg håber, det er ok, jeg lige åbner et vindue/henter et glas vand/tager en pause?”
  • Eller mere direkte: ”Jeg synes, bølgerne går højt her/stemningen er ved at blive lidt presset. Jeg foreslår, at vi tager en kort pause/taler sammen to og to, får lidt mere overblik og starter igen med at sætte en intention for snakken.”
  • Eller en reel afbrydelse og grænsesætning: ”Vi kommer vist ikke videre, så jeg vil gerne afrunde mødet nu.”

 

Hvad gjorde jeg så selv?

Tilbage til den situation, jeg startede med at beskrive i indledningen, da kunden sagde: ”Ja, det forslag, du kommer med, har jeg virkelig svært ved at tage seriøst.”

Da mine reaktioner kom væltende, mindede jeg mig selv om, at det var ok – at de godt måtte være der, men ikke skulle bestemme min respons. Lidt rødkindet spurgte jeg, om han ville uddybe?

Mens han svarede, trak jeg vejret roligere og gentog det, jeg hørte, mens jeg sagde til mig selv, at der helt sikkert var en pointe. Da jeg var faldet mere til ro (og han også var begyndt at tale mere nuanceret og konkret, fordi jeg tog ham alvorligt), sagde jeg: ”Puha, der fik jeg lige lidt røde kinder. Jeg håber, jeg fik fanget pointen i det, du sagde.”

Senere i forløbet viste det sig, at jeg ikke var den eneste, som kunne få røde kinder af hans kommunikationsstil, og at den lille episode havde været lærerig for alle.

Flere øvelser, der passer til din konfliktstil

Jeg har en række øvelser, som er skræddersyet til den undvigende, tilpassende og konfronterende konfliktstil. Du kan finde øvelserne i min e-bog “Kend din konfliktstil”.

Hvis du endnu ikke har fået downloadet e-bogen, kan du gøre det HER

Og husk – uanset hvor mange fine øvelser, vi laver, kan vi reagere på måder, vi ikke er stolte af.

Ligesom det postkort jeg engang så, hvor der stod:
Gardening, yoga, bubble baths, meditation… and I still want to smack somebody.”

God fornøjelse med at transformere lysten til enten at løbe væk, tilpasse dig eller “to smack somebody” ved at standse den indre arousal og få holdt hovedet klart og hjertet varmt.

Kærlig hilsen Nina Tora