Jeg lytter til “Supertanker” på P1. Skønt program om det sande og det skønne.

Den kvindelige deltager bliver præsenteret som musiker og kommunist. Jeg spidser straks ører, da programmet må ville noget med denne kombination af fag og ståsted. Jeg lytter intenst efter bekræftelse på, at denne kombination kommer til udtryk i hendes udtalelser.
Da jeg langt om længe fatter, at hun er musiker og KOMPOnist, så drejer min hjerne sig 180 grader. Nogle af de pointer, jeg synes at have lyttet mig frem til – på baggrund af den kasse, jeg har placeret hende i – bliver pludselig anderledes.

Så fin en reminder om at jeg skal lytte udenfor kategorierne og se nuancerne. Kategorier og faste kasser kan være hjælpsomme og praktiske, men ikke hvis det skygger for den helt specielle, unikke udgave af et menneske, vi har foran os.

Er der mon nogen, du har placeret i en kasse? Ser du mest efter bekræftelse på, at kassen passer, eller leder du også efter undtagelser og nuancer?

Prøv engang at åbne for at se og lytte mere bredt – måske lærer du noget nyt.